Hvorfor nu en hjemmeside

Indrømmet – det er mest for min egen skyld. Jeg er havnet i den situation, at jeg på grund af sygdom (februar 2019), er blevet frataget mine sønæringsbeviser. Livet til søs er slut.

Da jeg mødte min hustru i 1997, tog jeg den beslutning, at jeg ikke længere ville sejle til søs – jeg ville være hjemme og pleje vore egne egoer. Det resulterede i et job som it-tekniker i 12 år, hvor opgaverne voksede og voksede. Ikke ulig til søs, hvor mine erfaringer var de samme – mere og mere arbejde på kortere og kortere tid. Slet ikke i nærheden af hvad mine oplevelser var, da jeg startede med at sejle i 1975.

Nu har jeg al den tid i verden jeg kan ønske mig. Min indgang til den digitale verden startede på Odense Universitets Center i 1974, hvor jeg lærte at programmere i Basic på en i nutidens øjne monstrum af en computer med meget få resurser. Denne verden har ændret sig meget siden 1974, så her er et historisk tilbageblik på hvordan jeg oplevede denne udvikling.

 

Første digitale møde

Dette var det første jeg mødte i den digitale verden – og jeg var solgt. Dybt fascinerende hvad man kunne få maskineriet til at udføre. Vi brugte timer ja dage på at få den til at løse en anden grads ligning. Det skete ind i mellem at vi lavede “uendelige løkke” – og så var der kun en vej ud – sluk for maskinen, og så bruge 1½ time på at genindlæse Basic interpreteren fra punch tape. Så kunne vi starte forfra, og havde vi ikke fået lavet et punch tape på vores program – i gang med at taste det hele igen – møjsommeligt – men sjovt, når det virkede. En medstuderend havde brugt enorme mængder tid på at designe og sidde og indtaste forskellige bogstaver linje for linje, med det resultat at man kunne få maskine til at printe en ca. 1 meter lang udskrift af en pinup girl – sjovt – men ikke særlig nyttigt. Der var ikke tilknyttet en skærm, udelukkende TTY terminalen hvor al kommunikation foregik på papir.

 

Texas TI 59

Mit næste skridt på vejen var en Texas Instruments TI 59 programmerbar lommeregner – til store lommer – som jeg anskaffede på Navigationsskolen i 1977. Den havde magnetkort, så det var mulig at lave programmer og lagre den på magnetkort til senere anvendelse. Derudover havde den et udskifteligt modul med forskellige anvendelsesmuligheder, deriblandt et navigations modul, som gjorde astronomiske beregninger ulige lettere. Jeg havde stor fordel af denne “computer” til eksamen i skibsteknik til styrmandseksamen i 1978. Vi var det første hold der havde lov til at medbringe lommeregner. Før det havde det heddet regnestok – i øvrigt en rigtig god “computer”, når man forstår at bruge den. Til “stor vægt” opgaven i skibsteknik starter man med skibet A – (ikke ulig Tobias Mærsk) – i tom tilstand. Nu skulle der fyldes bunkers, stores og last i skibet, og det er en “slave opgave” at beregne vandret, lodret og tværskibs momenter. Vægt gange arm – tre gange. Med TI 59 havde jeg lavet et program, så jeg kun skulle taste vægten ind en gang og derefter de tre arme. Nu skulle jeg skrive de enkelte momenter ned i opgaven, men da jeg var færdig med det, havde programmet også opsummeret momenterne, så jeg blev fri for at taste alle momenterne ind igen for en samlet sum. Jeg sparede to tredjedele af tiden på denne opgave. Datidens regneark. Det blev efter vores eksamen et diskussionsemne i eksamens kommissionen hvorvidt “programmerbare lommeregner” skulle være tilladt til eksamen – med skaden var sket for vores vedkommende, så eksamen blev ikke erklæret ugyldig. Men TI 59 var absolut en fordel.

 

Sinclair ZX Spectrum

I 1982 boede jeg i Nyboder og havde en del kontakt med min jævnaldrende fætter, som ejede en Sinclair ZX Spectrum. Så stiftede jeg igen bekendtskab med Basic – et i øvrigt udmærket programmeringssprog, når man tager i betragtning, at det er et interpreter sprog. Min fætter var dug nået en del længere end jeg var, for han var begyndt at lege med assembler, og så er man dybt nede i bits og bytes på processor niveau. Vi havde mange sjove timer – ofte til langt ud på morgenen. Når man sidder med sådan noget udstyr, er det som om tiden får sin helt egen tidsregning – pludselig er klokken 4 om morgenen – o0g hvor blev den tid af. Vi skulle “lige” prøve noget, og så noget andet – og sådan greb det om sig. Jeg mindes ikke, at vi fik lavet noget egentligt brugbart, som andre kunne have glæde af – men vi havde det sjovt. Den tid, der er gået godt, kommer aldrig skidt tilbage.

 

Comodore 64

Januar 1983 flyttede jeg tilbage til Svendborg, og nu manglede jeg min fætter. Jeg anskaffede mig derfor en Commodore 64, og ret hurtigt også en diskettestation. Det var utrolig besværligt med kassette radioen, spole frem og tilbage for at finde de lagrede programmer – det blev jeg træt af. 5 1/4 tommer floppy disks var sagen og så kunne den lagre hele 180 MB – på hver side – hvis man klippe et ekstra hak i coveret, modsat det hak disken var født med, havde man pludseligt plads til hele 360 MB. Drevet var et single side drev, så man læste enten den ene eller anden side ved at vende floppyen om. Til C64 skrev jeg et spil – Aktiespillet – som vi spillede meget i O-rummet på Langelandsforte i ledige stunder. Ikke at det var avanceret programmering, men spillet var meget sjovt, og mange af mine medspillere var dybt skuffede, hvis jeg ikke havde C64’eren med i bilen. Radiogasten havde en ZX Spectrum, og jeg brugte en del tid på at overføre Aktiespillet til hans maskine. Det var et hit i 83/84.

 

Min første notebook

Min første bærbare i 1985 – en Bondwell CP/M maskine med 64 kB RAM og 3½ tomme floppy drev på 360 kB – som jeg fik min arbejdsgiver til at sponsorere. Jeg købte den i Singapore for den nette sum af 1200 Singapore dollar. Man bootede på CP/M disketten og så var man i CP/M promptet. Her kunne udføres kommandoer som lignede  DOS en hel del.  Dertil medfulgte brugbart software: Calcstar,  Wordstar, Datastar og Reportstar. Den rejste jeg rundt med på Fjernøsten i forbindelse med tømmerlastninger for Norasia Line. Vi skulle lave rapporter for alle lastehavne, og det var en hel del nemmere på denne fine lille laptop. Den havde også en indbygget Basic interpreter, så jeg brugte mange aftner på at skrive et program, så jeg kunne lave rute planlægning – mit første program med en praktisk anvendelse. Indtaste waypoints og vupty havde kurser og distancer mellem waypoints og en samlet rutebeskrivelse med ETA for de forskellige waypoints med en given fart. Jeg havde også en lille tranportabel printer, så jeg kunne udskrive ruterne. Det imponerede mange en skipper i de skibe jeg gik om bord i. Det var jo meget de samme ruter vi sejlede, så jeg havde en hel samling, kom om bord og fortalte hvilke have vi skulle laste i og rækkefølgen – og her har du en foreslået sejladsplanlægning – jeg skal lige have startet min computer og printer – vourla.

 

IBM XT – clone

1988/89 var et for mig en selvvalgt arbejdsfri periode. Jeg var nu kommet i besiddelse af en XT-turbo (IBM clone). Hele 640kB RAM (Man ville aldrig få brug for mere udtalte Bill Gates) to 5 1/4 tomme floppy drev og en “farve” skærm så jeg var i stand til at gengive hele 16 farver – noget mere lækkert end de monocrome skærme jeg indtil da havde anvendt. Igen måtte jeg til pengepungen og anskaffede mig en harddisk på hele 10 MB – nu havde jeg alt den plads i verden jeg kunne ønske mig – jeg ville “aldrig” løbe tør for plads. Jeg kunne boote uden at have en floppy i drev A: – hvilken luksus – og nu tog det kun 4 minutter at starte maskinen. Det var jo en turbo maskine med en klokfrekvens på hele 8 MHz og ikke kun de 4,72 MHz som IBM maskinerne kørte. Den anvendte jeg til at lære mig selv at programmere i Turbo Pascal 5.0 fra Borland. Det gav uanede muligheder i forhold til Basic. Nu brugte jeg et compiler sprog – oversæt en gang kør mange gange i modsætning til Basic, der skal oversættes hver gang programmet afvikles. Som styresystem hed det nu MS-DOS fra version 1.2 og fremefter – den maskine endte sine dage med DOS version 3.2. i DOS-verdenen skiftede jeg maskinerne ud ca. hver 3 år. Først 386 så 486 og til min dengang store skuffelse en Pentium. Den skulle jo hedde 586 – men Intel ville det anderledes. DOS 6.22 var den sidste DOS version jeg anvendte. Jeg havde meget i mod at starte med Windows, så jeg hoppede først på vognen da det hed Windows 3.11 – og så blev jeg nødt til an anskaffe mig en mus – hvad pokker skulle jeg dog bruge den til – alting gik meget hurtigere i et DOS-prompt, og jeg havde jo lavet .BAT filer til at løse alle de opgaver jeg sad og nørdede med.

 

1991 – online med 56K modem

Jeg kom hjem fra Fjernøsten i 1991 – jeg skulle på nybygnings kurser i forbindelse med Watch One skibene Knud I Larsen fik bygget på Ørskov i Frederikshavn, så jeg havde ca. ½ år hvor jeg var hjemme meget af tiden. Jag havde den gang en 386 maskine og DOS var nu version 5.0. Der blev skrevet meget om BBS i Alt Om Data, som jeg havde tegnet abonnement på. Jeg måtte have et modem og anskaffede først et 28 kbit eksternt modem. Det blev hurtigt skiftet ud med et 56K internt modem. Nu var jeg online for første gang. En af de ting jeg hentede fra et BBS var Norton Utilities, her i blandt Norton Commander. Det var den første “stifinder” jeg anvendte – hvor gjorde den livet lettere. (Jeg anvender nu MC på linux servere – ren nostalgi). Jeg fandt det lærerigt at rode med BBS’er og fandt mange utilities rundt omkring. Det kostede bare på telefonregningen – men det gjorde ikke så meget – jeg var jo kun hjemme halvdelen af året. I 1995 flyttede jeg til Sydlangeland, og her fik jeg min internet forbindelse via TDC etableret. Det foregik stadig med 56K modem, så hurtigt var det ikke. Der var heller ikke særligt mange sider på nettet den gang. Jeg kom tilbage til Svendborg i 1999 og i 2000 blev det muligt at få internet via vores kabel TV, og så begyndte det at gå stærkt. 128K – 256K og online 24/7 – hvilken luksus. I dag sidder jeg på en 100 Mbit/s forbindelse – bag en firewall – og ved slet ikke hvordan jeg skulle klare mig uden en internet forbindelse.

 

 

IT administrator kursus 1999

Jeg valgte i december 1997 at gå i land. Jeg havde som mål, at få et job i IT branchen. Det var/er jo en stor interesse jeg dyrker. Det lykkedes mig at komme på et 9 måneders IT administrator kursus i januar 1999.  På det kursus fik jeg udviklet min viden på en mere struktureret facon. Mange af de ting jeg havde gået og nørdet med selv, blev sat i system og fik en sammengæng, jeg ikke kunne have opnået på egen hånd. Vi arbejde med Microsoft NT 4.0 både server og workstation. Netværk fik pludselig en helt anden mening for mig, en ting jeg havde nørdet med selv, men ikke rigtig fundet anvendelse for. Min erfaring med netværk begrænsede sig til token-ring, som jeg havde stiftet bekendtskab med i watch-one skibene i DOS mode. Det kunne anvendes, men var ret besværligt at rode rundt med. Det var en åbenbaring at stifte bekendtskab med TCP/IP netværk – nu kunne det anvendes til noget fornuftigt. I den periode blev jeg også introduceret for Linux og hele konceptet med open source software. Vi gik på kurset en del i dybden med Microsoft Server, især men ikke begrænset til domain controllere, og byggede en del “sandkasser” for at afprøve forskellige opsætninger. Vi havde hver 2 pc’er til rådighed – til tider 3. Det var også i denne periode at jeg stiftede bekendtskab med Symantec Ghost – et fantastisk program til at klone maskiner med. Det tager en rum tid at installere en NT 4.0 server, så en klon af en ren installation var tidsbesparende, når man havde lavet “ged” i serveren, og ikke kunne finde vej tilbage – ghost maskinen op og start forfra.

 

Java – nej tak

I august 2000 starte jeg på en programmerings kursus. Jeg må indrømme, at jeg havde ikke undersøgt tingene godt nok inden jeg startede. På kurset skulle bruge Java som programmeringssprog, og det havde jeg en meget stor aversion imod – den gang. Jeg var af den overbevisning, at Java ikke var et “rigtigt” sprog, blot en avanceret form for “Basic”, og det ville altid “køre” for langsomt set i forhold til et kompileret sprog. Den opfattelse har jeg måtte revidere sidenhen – vel meget mod min vilje. Jeg kunne ikke indse det fornuftige i at være platform uafhængig. En fuldstændig absurd tanke i dag. Ikke at jeg i dag anvender Java i udstrakt grad, det er faktisk begrænset hvad jeg laver af egentlig programmering. Jo – bevares – jeg har måtte lave en del views, funktioner og procedure på Mysql serveren, for at præsentere data fra min logbog, og det kan vel også karakteriseres som programmering i sql.

 

Mit eneste job i IT branchen

Først i starten af 2002 via forskellige omveje lykkedes det mig at lande et job i IT-branchen. Jeg havde brugt 2001 til at gennemføre grunduddannelserne til elektriker, automatikmekaniker, elektronikmekaniker og IT-supporter, med henblik på at blive voksenlærling. Min alder gjorde det dog umuligt, trods tilskudsordninger, at finde en lærerplads, så jeg endte med at blive ansat i jobtræning på Svendborg Tekniske Skole, hvor jeg skulle vedligeholde det IT-udstyr El-afdelingen på daværende tidspunkt havde til rådighed. Det drejede sig om et klassesæt af gamle Piccoline fra Regnecentralen og de 18 PC’er, der havde været brugt til IT-administratorkursset jeg i 1999 havde  deltaget, i alt 32 enheder. Jeg skulle aflaste den lærer der havde til opgave at vedligeholde udstyret. Det gav indgående hardware kendskab, da ensartethed ikke var et gennemgående tema. Uddannelseslederen for El-afdelingen havde dog store planer for udvidelse af uddannelse i IT, så bestanden af PC’er voksede stødt gennem 2002 og 2003, så jeg var efterhånden oppe på at håndtere omkring 8 klassesæt, hvert sæt sin hardware – så standardisering var stadig ikke det store tema, og det gjorde vedligeholdelsen tung. 1/1-2004 fusionerede Teknisk Skole med Handelsskolen og vi kom til at hedde Svendborg Erhvervsskole. Mit ansættelsesforhold var sat til at udløbe 31/12-2003, så da IT-chefen for Handelsskolen kom på besøg for at danne sig et overblik over hvilke vedligeholdelsesopgaver hans afdeling skulle overtage, var det mit held, at han godt kunne indse, at mit lokalkendskab til undervisnings PC’erne kunne han ikke undvære, så jeg blev fastansat per 1/1-2004, nu pludselig på rigtig løn uden tilskud. Herfra voksede bestanden af PC’er stødt hver år, så da jeg stoppede 2013 var der 765 PC’er og omkring 35 printere på det pædagogiske net plus omkring 70 enheder på det administrative net.

 

Hvorfor en hjemmeside?

I jobbet fik jeg meget erfaring med systemadministration, og en kollega og jeg gav os til at grave os med i Linux-verdenen, for at finde ud af hvorledes vi kunne lette vores opgaver i det daglige. Det gav stor indsigt i Linux-verdenen, og som sideeffekt blev jeg nødt til også at sætte mig ind i database administration, SQL og bash programmering. Det har resulteret i en rimelig stor portefølje af programmeringssprog og software som jeg behersker i større eller mindre grad.

Efter min pensionering har jeg anskaffet mig en kraftig computer, hvor jeg arbejder en del med virtuelle maskiner, hvorfor jeg er i stand til at afprøve det sidste nye inden for Linux, og det resulterede i, at jeg besluttede at lave en hjemmeside. Det første halve års tid var det kun på en virtuelle maskine, som jo sætter begrænsning ved at computeren skal være tændt og den virtuelle startes op. Det er blevet til mange eksperimenter og designs, inden jeg besluttede mig for det nuværende. Jeg anskaffede derfor en Raspberry PI 4 Model B og installerede hjemmesiden på denne.

Så her er svaret på det indledende spørgsmål: “Hvorfor en hjemmeside?” – Fordi jeg kan, og fordi jeg synes det er sjovt.