17 knob med 10 sjækler i vandet

17 knob – for anker

Ja – det lyder helt skørt – men det har jeg oplevet med Cecilie Mærsk. Vi sejlede Europa – Østen farten og havde en rimelig fast schedule. Men ikke på denne rejse. Vi fik et ekstra anløb til Hong Kong på vej tilbage til Europa. Den gang lagde vi til ved Ocean Terminal, og det er lige midt i byen på Kowloon siden med 10 minuters gang på til “Den Røde Løve” og skrædder Thomsen.

Man kunne ikke være i Hong Kong uden at besøge Thomsen og Den Røde Løve, og denne gang var ingen undtagelse. Vi ankom 0730 og der blev skrevet 1800 på gangwayen. Vi aspiranter fik lov til at skeje ud til tre-kaffe, og så kunne man ikke se vores … for bare skosåler – Thomsen og Løven kaldte. Først op til Thomsen og drikke alt hans whisky – det var gratis, bortset fra alle de unødvendige ting Thomsen fik prakket en på – og så over på Løven og skylle efter med San Miguel. Da vi kom tilbage om bord, var gangwayen rettet til kl. 23 – det blev skæbnesvangert.

Vi lå altid på nordsiden af Ocean Terminal, og for at spare en slæbebåd ved afgang blev bagbord anker lagt ved ankomst, så vi kunne trække stævnen ud ved afgang – normal procedure. Ligeså ved dette anløb. Men tiden fra 18 til 23 skulle jo bruget til noget fornuftigt – så tilbage til Den Røde Løve. Ned Kelly’s Last Stand lå lige ved siden af – den ligger der endnu – og denne gang var det ikke kun os aspiranter der besøgte stederne – vi var mange.

Vi kom alle tilbage om bord og 2330 afgang. Alt forløber normalt lige indtil bagbord anker hænger en meter over vandet – så strejker ankerspillet. Elektrikeren bliver tilkaldt – han lige så intelligente som resten af os – og da han ikke formår at få ankerspille til at køre igen, bliver han og overstyrmanden enige om at lade ankeret hænge indtil det bliver lyst, og intelligensen er dampet lidt af. Kun de to er vidende om den beslutning, den resterende intelligens var gået agterover.

Til alt held er det glimrende vejr i Det Sydkinesiske Hav, og 1. styrmand overtager søvagten. Han bliver dog efterhånden forundret over, at autopiloten styre dårligt i det fine vejr og vi løber kun 17 knob – vi burde gøre 21 med de omdrejninger. 3. mester bliver konsulteret, han havde maskinvagten, men han kan ikke konstatere noget forkert i hullet, så chiefen bliver vækket. Den eneste der ikke var intelligent aftenen i forvejen.

De tre nævnte personer befinder sig på broen, da en nu knap så intelligent overstyrmand indfinder sig. Efter et par kopper kaffe og ukendt antal smøger sender han 4-8 vagten ud på bakken. Klokke er vel blevet 0530. Og ganske rigtig – vi sejler 17 knob med 10 sjælker i vandet. Vi har ikke mistet anker og kæde. Et kædeled har sat sig på tværs i kædepiben fra kædekassen og forhindret, at det hele var løbet ud.

Det tog hele formiddagen at få slået kædeledet fri og tilbage i kassen. Elektrikerens intelligens niveau var nu på et stade, der gjorde ham i stand til at fejlfinde ankerspillet og få det til at virke. Alle var glade og intelligens niveauet var steget i løbet af formiddagen. Ankeret kom på plads, og denne gang blev det behørigt surret – ikke flere uheld med det anker på denne tur.

Operationen er nu vel overstået. Skipperen udnævner dagen til “national Anker dag” og udkommandere høkeren til at sørge for rigeligt med væske, så intelligensen kan blive yderligere højnet.