Søfolk

Mellem barndommens uskyldighed og den voksnes hensynsløshed finder man dette særlige eksemplar af menneskeheden kendt som en sømand.

Søfolk kan findes i barer, i diskussion, i køjen, i gæld og beruselse. De er høje, korte, tykke, tynde, mørke, lyse, man aldrig normale.

De hader skibskost, maskinchefer, brevskrivning, at afsejle på lørdage og tørlagte skibe. De kan lide at få post, mønstre af, nøgen pin-up sympati, at brokke sig og øl.

En sømands hemmelige ønske er, at bytte plads med en skibsreder bare for en rejse, at eje et bryggeri og blive elsket af alle i verden.

En sømand er Sir Galahad i et japansk bordel, en psykoanalytiker med “Det Bedste” på bordet, Don Quixote med en afregningsbog, menneskehedens frelser med røven i vandskorpen, og det personificere demokrati i en rød kinesisk fængselscelle.

En sømand er en forsyner i krig og en parasit i fredstid. Ingen er udsat for så megen misbrug og så ofte forkert anklaget og misforstået af så mange. Han har Job’s tålmodighed, en dåres ærlighed og en himmelsk evne til at grine af sig selv.

Når han komme hjem fra lange rejser, kan ingen andre end en sømand skabe en sådan atmosfære af spænding, ophidselse og længsel, som når han kommer ind ad døren med de magiske ord på læben: “Har du så noget øl”.