Sømandssange

Sange fra de varme lande

Sømandssange, shantyer, har været en del af livet til søs, men har nok ændret sig en del fra sejlskibstiden, hvor de havde et praktisk formål. At kunne holde takten når der skulle trækkes i ender var essentielt både for effektiviteten og sikkerheden. En fuldrigger – eller noget andet sejlskib, for den sags skyd – var ikke en ufarlig arbejdsplads, så de taktfaste shantyer var en god måde at få sammenarbejdet til at fungere. De flest af dem er nok gået i glemmebogen. Der er dog opstået nye sange, som beskriver livet til søs, og dem jeg kender er ikke uden et humoristisk islæt.