Ohh - Chief - looks see, look see - plenty water outside come inside

Vand i lasten

Med Hartvig Mærsk sejlede vi Japan – Indonesien. Fuld lastet fra Japan og sydover, næsten ingen last den modsatte vej. På en rejse nordover fik skipperen den ide, at vi skulle fylde højtankene med søvand for at trykke skibet og få en mere behagelig rejse. Der var ikke langt fra tanke til handling. Mestrene begyndte at fylde højtankene.

På Hartvig mar ned menige besætning Hong Kong kinesere og det gav nogle sprogvanskeligheder, selv om de fleste havde været om bord i 2 år eller mere. Høkeren var også kineser, men han talte både dansk og engelsk foruden kinesisk selvfølgelig. Megen af kommunikationen gik gennem ham. Bådsen talte dog en noget ubehjælpsomt engelsk – det krævede lidt fantasi at få mening i han ytringer.

Vi kunne mærke at vandfyldningen hjalp på skibets bevægelser, men ikke helt som forventet. Først lå vi på det ene øre, så rettede den sig op og så lå vi på det andet øre. Bådsen blev ved med at påstå at højtankene var tomme. Overstyrmanden var ikke enig i denne konklusion – så en hel delegation bestående af overtyrmanden, chiefen, 3. mester, bådsen og os to aspiranter bevægede sig ud på dækket.

Efter megen diskussion, fægten med armene og pejlinger i forskellige pejlerør, måtte det indrømmes at højtankene var knas tørre . Hvor blev vandet så af? 3. mester forsikrede at han havde i hvert fald ikke lavet noget forkert og pumpede på livet løs. Chiefen understøttede 3. mester og overstyrmanden blev tydeligt mere og mere irriteret. Til sidst bed han bådsen om at luge af på forparten af 4 lugen.

Her fandt gåden sin løsning – omkring 1 meter vand i 4 lasten og en bundgarnering i et mønster der ville gøre enhver makado-spiller misundelig. Bådsen stod længe og kiggede på dette fænomen, hvorefter han henvendt til overstyrmand ytrede: “Ohh – Chief – look see, look see – plenty water outside come inside” og pegede ud over siden og så ned i lasten.

Der blev aldrig udpeget en egentlig skyldig i misæren. 3. mester fik sin sag for da han skulle lænse 4 laste – sugekurvene i rendestenene blev ved med at stoppe til, og det var ikke helt ufarligt at bevæge sig rundt mellem alle garneringsplankerne.